Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

 

Hvad sker der, når vi bliver stressede?

Når vi er stressede, viser kroppen forskellige karakteristiske tegn, ligesom adfærden ændres. Kortvarig stress er ikke en belastning, man bliver syg af, så længe der efterfølgende er plads til at genoprette balancen imellem krav og ressourcer.

Under en akut stressreaktion sættes kroppen øjeblikkeligt i alarmberedskab og gør klar til kamp eller flugt. Hormonet adrenalin frigives i store mængder i løbet af ganske få sekunder. Frigivelsen af adrenalin påvirker kredsløbet, så blodtrykket og hjertefrekvensen stiger, og musklerne gør sig klar til at yde det optimale.

Samtidig stiger antallet af blodplader, som bl.a. er medvirkende til, at blodet kan størkne. Et andet hormon, som udskilles i en stresstilstand, er kortisol. Kortisol gør blandt andet, at man kan vågne om morgenen og falde i søvn om aftenen, og gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner. Dette kommer fx til udtryk, hvis man op til en eksamen småskranter med ondt i halsen og så oplever, at smerterne i halsen forsvinder lige før eksamen. Kroppen gør således sit til, at man for en kort tid kan yde sit bedste.

Når vi bliver stressede stiger kortisolniveauet. Men den gavnlige effekt af både adrenalin og kortisol gælder kun, når stressbelastningen er kortvarig. Hvis man igennem længere tid har et forhøjet adrenalin- og kortisolniveau, stopper den gavnlige effekt, og immunforsvaret svækkes. Den høje puls og blodtryksstigningen øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Ophobet kortisol reducerer bl.a. vores evne til at huske. Det sker, fordi bestemte områder i hjernen skrumper, specielt hippocampus, der ligger tæt ved hypotalamus.

Kroppen udskiller normalt adrenalin og kortisol i passende mængder, men når der for en tid udskilles ekstraordinært meget adrenalin og kortisol, er det vigtigt, at det overskydende omdannes i hjernen ved fx hvile, motion og pauser.

Kilde: Psykiatrifonden.dk

Fra stress til belastningsdepression

Det kan være svært for nogle mennesker at erkende, at de lider af stress. Det er især svært, hvis man i forvejen ikke er vant til at lytte til sin krop. Under stress kan man have en tendens til at undertrykke kroppens signaler, fordi der er noget, man synes er mere vigtigt.

Arbejder man for eksempel på flere hastende opgaver samtidig, og det er vigtigt for en at få dem færdige, kan stress få en til at tage piller mod spændingshovedpine og arbejde videre, fordi det er vigtigere end at lytte til sin hovedpine, der fortæller en, at man har brug for en længere pause.

Nogle mennesker kan vænne sig til at have hovedpine eller andre kropssymptomer uden at tage dem alvorligt. Og så er man ude på en glidebane, der kan føre til belastningsdepression og forskellige alvorlige sygdomme.

Man kan nemlig blive så belastet af arbejdsmæssig stress, at det kan gå over i en depression, hvor man føler sig hjælpeløs og oplever håbløshed og en følelsesmæssig udmattelse. Tidligere kaldte man det at være udbrændt – i dag taler fagfolk om belastningsdepression, som er et mere dækkende ord for tilstanden.

Har man denne type depression, har man ikke overskud til andre mennesker, men bliver kynisk og negativ både over for sig selv og andre, samtidig med at man oplever en vedvarende træthed, som man ikke bare kommer ud af ved at sove.

At stress kan gå over i en belastningsdepression kan forklares med, at man har vænnet sig til at være stresset igennem længere tid og har overhørt sine kropssignaler. Og en dag kan kroppen og psyken ikke klare presset længere.

Hvis man har udviklet en egentlig belastningsdepression, kræver det psykiske og fysiske ressourcer at komme ud af den, som den ramt sjældent har. hjælp.

Mange ved, at stress kan medføre blodpropper. Men langtfra alle ved, at den hyppigst forekommende psykiske følgesygdom af stress er depression. Depression er en alvorlig sygdom, der rammer ca. en femtedel af alle danskere på et eller andet tidspunkt i livet.

Mange af de psykiske signaler på stress er identiske med symptomer på depression, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre, om den stress, man måske har levet med længe, har udviklet sig til en depression. Man bør tale med sin læge, hvis man er usikker på, om man har en depression eller stress. Begge kan forebygges og eller suppleres med Mindfulness. Center for Mindfulness i Massachusetts påviste ved forskningen at Mindfulness med fordel kan bruges til at forebygge og nedsætte stress. Der er yderligere blevet påvist, at Mindfulness nedsætter angst og depression samt giver øget koncentrationsevne. Ved at dyrke Mindfullnes bliver vi bedre til at takle livets udfordringer. Her kan du læse mere om Center for Mindfulness her: https://www.umassmed.edu/cfm/

Konsekvenser af langvarig stress

Langvarig stress har en veldokumenteret direkte sammenhæng med en række sygdomme, enten som årsagsfaktor (hjerte-kar-sygdom og depression) eller som katalysator for forværring af eksisterende sygdom (fx allergiske sygdomme og type 2-diabetes). Langvarig stress ser også ud til at øge risikoen for at udvikle sygdomme, som man har latent anlæg for. Mange sammenhænge er endnu sparsomt undersøgt, og der er modstridende forskningsresultater på området. Langvarig stress kan også medføre ændret adfærd og dermed indirekte øge risikoen for ulykker på arbejdspladsen og i trafikken, ligesom tilstanden kan øge risikoen for at udvikle en livsstilsbetinget sygdom.

Mange ved, at stress kan medføre blodpropper. Men langtfra alle ved, at den hyppigst forekommende psykiske følgesygdom af stress er depression. Depression er en alvorlig sygdom, der rammer ca. en femtedel af alle danskere på et eller andet tidspunkt i livet.

Mange af de psykiske signaler på stress er identiske med symptomer på depression, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre, om den stress, man måske har levet med længe, har udviklet sig til en depression. Man bør tale med sin læge, hvis man er usikker på, om man har en depression eller stress. Begge kan forebygges og eller suppleres med Mindfulness. Center for Mindfulness i Massachusetts påviste ved forskningen at Mindfulness med fordel kan bruges til at forebygge og nedsætte stress. Der er yderligere blevet påvist at Mindfulness nedsætter angst og depression samt giver øget koncentrationsevne. Ved at dyrke Mindfullnes bliver vi bedre til at takle livets udfordringer. Her kan du læse mere om Center for Mindfulness her: https://www.umassmed.edu/cfm/

Sådan påvirker stress kroppen

Stress er en stor trussel for kroppen, og derfor sætter den alt ind for at beskytte dig. Den tror nemlig, at du er i livsfare.

Hjernen

Når vi bliver stressede, øges blodgennemstrømningen i hjernen. Den del af hjernen, hippocampus, som vi bruger til at se muligheder og finde løsninger, bliver overbelastet. Den kan ikke længere regulere stresshormoner og begynder på længere sigt at skrumpe. Det gør os blandt andet dårligere til at huske. Samtidig vokser en anden del af hjernen, amygdala, og det giver os destruktive følelser. Pludselig kan vi ikke længere overskue situationen eller se nogen vej ud.

Lungerne

Under stress ændres vejrtrækningen automatisk. Vi trækker vejret hurtigere og mere overfladisk, fordi kroppen tror, vi er i fare. Det betyder, at åndedrætsmusklen arbejder alt for svagt, og hjælpemusklerne omkring må derfor på overarbejde for at sikre, at der kommer ilt nok rundt i kroppen. Den dårlige vejrtrækning kan give muskelspændinger, dårlig fordøjelse og en endnu mere stresset psyke.

Hjertet og blodtrykket

Stressen baner sig også vej ud i vores blodbaner. Det gør, at vores blodtryk stiger, og det tvinger hjertet til at arbejde hårdere på at pumpe blodet rundt i kroppen. Det kan svække hjertet. Faktisk viser undersøgelser, at stress kan skade hjertet næsten lige så meget som tobak. Det høje blodtryk forøger også risikoen for blodpropper og kan give smerter i brystet.

Maven

Stress går også udover maven. Det sænker vores produktion af bugspyt og galde, som er nødvendige for at nedbryde maden. Det kan give maveproblemer som forstoppelse eller diarré. Derudover begynder leveren at frigøre fedtsyrer til musklerne for at give dem mere energi til fysisk kamp. Fedtsyrerne ender dog oftest med at være nytteløse, fordi kroppen ikke skal præstere fysisk.

Musklerne

En del af kroppens alarmberedskab går også ud på at klargøre musklerne til kamp. Stress udløser på samme måde spændte muskler, særligt i nakke og skuldre. Længerevarende muskelspændinger kan give smerter og gøre dig mere træt, fordi kroppen bruger energi på at holde musklerne spændte.

Kilder: netdoktor.dk, stressforeningen.dk, hjerteforeningen.dk, lunge.dk, sundhedsguiden.dk, stressfri-med-garanti.dk, https://krifa.dk/inspiration/sygdom-og-stress/saadan-paavirker-stress-kroppen

STRESS-RELATEREDE SYGDOMME OG TILSTANDE

• Hjerte-kar-sygdom
• Depression
• Forværring af eksisterende sygdom (fx allergiske lidelser og diabetes)
• Infektionssygdom
• Søvnforstyrrelser
• Post-traumatisk stress-syndrom
• Misbrug
• Ulykker

. Symptomer fra bevægeapparatet
• Mavesår (debatteres)
• Kræft (debatteres)

Infektionssygdomme
Langvarig stress øger modtageligheden for infektionssygdomme. Det kan skyldes både en direkte svækkelse af immunsystemet og indirekte ændringer i sundhedsadfærden. Samme forhold gør sig gældende i perioden efter udsættelse for væsentlige akutte belastninger.

Depression
Flere studier viser, at der er sammenhæng mellem langvarig stress og udvikling af depression. Langvarig stress kan resultere i en opgivende, resignerende adfærd præget af ulyst og passivitet, der kan føre til egentlig depression. Specielt kan langvarig psykisk belastning føre til en tilstand, som kendetegnes ved psykisk og eventuel fysisk udmatning, træthed og personlighedsændring med negative holdninger og følelseskulde over for andre. Endvidere forringes præstationsevnen, og der udvikles negativ selvvurdering. Tilstanden kaldes af nogle “udbrændthed”, som dog ikke må foranledige til at tro, at man ikke kan gøre noget ved den.

Sammenhængen mellem stress og depression kan muligvis forklares ved, at de hormoner, der udskilles ved et stress-respons, kan påvirke antallet af receptorer for de neurotransmittere (serotonin, noradrenalin og dopamin), der spiller en vigtig rolle ved udvikling af depression.

Ulykker
Undersøgelser har vist en direkte sammenhæng mellem oplevet stress, sikkerhedsadfærd og arbejdsrelaterede ulykker. Dårlig og kort søvn, der kan være stress-relateret, er også en risikofaktor for ulykker i trafikken og på arbejdspladsen.

Søvnforstyrrelser
Søvnforstyrrelser er et vigtigt problem i relation til stress, både som indikator på en stress-tilstand og som risikofaktor for at udvikle en stress-reaktion. Der er påvist klare sammenhænge mellem langvarig stress, psykisk træthed og søvnforstyrrelser forstået som dårlig søvnkvalitet og utilstrækkelig søvnlængde. Man har endvidere fundet, at kort søvn og dårlig søvnkvalitet er risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar-sygdom. Søvnen er især påvirket af uafsluttede opgaver og uløste konflikter. De søvnforstyrrende spekulationer kan være både bagudrettede (grublerier over fortiden, såkaldt ruminering) og fremadrettede i form af bekymringer for fremtiden. Omvendt kan dårlig søvnkvalitet og for lidt søvn over længere tid i sig selv være en belastning, der kan udløse en stress-reaktion.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Center for Mindfulness har påvist at Mindfulness kan forebygge og nedsætte stress. Du kan læse mere her om hvorfor det anbefales at meditere og dyrke yoga. Læs mere om mindfulnesseffekter her